Dispersionslime

I over 50 år er dispersionslime (hvide lime) blevet anvendt med succes i det daglige arbejde på værksteder. Hvad skal man være opmærksom på ved anvendelsen? Kantspecialisten OSTERMANN svarer på de hyppigste spørgsmål.

1. Hvad betyder ordet "dispersionslim"?

Dispersionslime erflydende vandbaserede klæbemidler, som bliver faste, nÃ¥r vandet er fordampet. For eksempel er alle hvide lime dispersionslime. De anvendes til limning af blødt og hårdt træ, til HPL-fladelimning, til limning af brætsamlinger, til bloklimning samt til korpus- og monteringslimning. Ved tilsætning af hærdere kan klæbeegenskaberne i hvide lime forbedres. OSTERMANN har lime og hærdere fra forskellige producenter og til forskellige emner og anvendelsesformål.

Et særligt tip: Klæbemidlerne fra REDOCOL er af høj kvalitet og samtidig økonomiske i brug.

2. Hvad er de hyppigste årsager til limningsfejl?

Hvis man ønsker et perfekt resultat, skal man være opmærksom på en række procestrin, som er angivet på produkternes tekniske datablade. Hvis disse ikke overholdes, kan der opstå fejllimninger. En hyppig fejl er overskridelsen af åbningstiden Hvis den bliver overskredet, f.eks. hvis limpåføringen tager for lang tid ved store arbejdsemner, opstår der ikke den ønskede faste forbindelse af begge substrater. En anden fejlkilde er min.pressetiden. Den er angivet på produkternes tekniske datablad, men påvirkes derudover af træsorten og pressetemperaturen. Hårde træsorter samt harpiks- og olieholdige træsorter kræver f.eks. en længere pressetid.

3. Hvorfor kan omgivelsestemperaturen medføre limingsfejl?

Den åbne tid, der er angivet på de tekniske vejledninger, defineres iht. DIN EN 16556 under standardiserede betingelser. Den forlænges ved en kølig rumtemperatur. Ved temperaturer over 30 °C er den åbne tid væsentligt kortere. En temperatur, der er 10 °C højere, forkorter den åbne tid med ca. en tredjedel. Hvis limen påføres på plader, der er for kolde, opstår den såkaldte kridteffekt. Limen smuldrer, når den tørrer, der opstår kridtpletter, og der er ingen limeffekt.

4. Er dispersionslim vandfast?

Klassificeringen af ​​dispersionsklæbemidler udføres under standardiserede betingelser i overensstemmelse med deres vandmodstand i 4 forskellige belastningsgrupper (D1 til D4). D1 anvender man ved op til 15% træfugtighed, D2 ved op til 18%, D3 ved kortvarig fugt (f.eks. til badeværelsesmøbler) og D4 til hyppig og også længerevarende vandpåvirkning (f.eks. i svømmehaller). D2 til D4 er i den forbindelse de almindelige klassifikationer i Europa. Ved anvendelse i ubeskyttede udendørsarealer skal man anvende dispersionslim af belastningsgruppe D4. Her skal man dog også være opmærksom på den pågældende overfladebeskyttelse.

5. Hvad skal man være opmærksom på ved brug af hærdere?

Hvis dispersion og hærder/tværbindingsmiddel skal give en homogen blanding, skal der ved mindre beholdere som regel røres effektivt i mindst 5 minutter. Ved store beholdere kan man med fordel benytte en klassisk boremaskine med et almindeligt piskeris. Her bør man røre i tilsvarende længere tid (hovedregel: bland i 5-10 minutter pr. 10 kg lim). Dog ikke for hurtigt. Det kan ødelægge limblandingen og forkorte brugstiden væsentligt. Ved maskinel røring handler det om at være opmærksom på boremaskinens drejeretning. Som regel bør den være indstillet højredrejende. Ved længere brugstider bør limen altid røres op igen.

6. Hvorfor spiller pH-værdien en rolle?

Dispersionslim kan „brænde“ træets farve. Årsagen til det er limenes syreindhold, som særligt ved garvestofholdige træsorter kan føre til misfarvninger. Hvide lime fra belastningsgrupperne D1 og D2 er pH-neutrale og forårsager ingen misfarvninger. Klassiske D3-dispersionslime har en pH-værdi på 2,5 - 3,5 og ligger således i det sure område. Især ved arbejdet med træsorter, der er særligt udsatte for misfarvninger, som f.eks. kirsebærtræ og ahorn eller også ved tynd finer kan der opstå træmisfarvninger pga. den sure pH-værdi. Om og hvor hurtigt en træsort misfarves er altid afhængigt af stedet og regionen som træet, som jo er et naturprodukt, stammer fra. Varme og UV-stråling, som det færdige arbejdsemne er udsat for, spiller også en rolle her. I ca. 10 år har der derfor eksisteret pH-neutrale D3-lime med en pH-værdi på 5,0 – 7,0.

7. Hvorfor må lim ikke komme i kontakt med jern?

Hvis den „sure“ dispersion kommer i kontakt med jern, opstår der en klassisk blåfarvning af træet efter påføringen. Derfor bør alle dele, som kommer i kontakt med limen, bestå af rustfrit stål (V2A / V4A) eller af plast. Ved anvendelsen af boremaskine og piskeris må piskeriset ikke udvise nogen lakskader (ikke noget blankt metal). På den måde kan der også opstå træmisfarvninger.